PRAKTISK INFO

El & Gas

I forbindelse med indflytning og fraflytning aflæses både elmåler og evt. gasmåler. Aflæsningen indtelefoneres til henholdsvis Energi Nord, samt forsyningsvirksomhederne af udlejer.

Elregning og evt. gasregning sendes direkte til lejer, da der ikke betales for dette til udlejer via huslejen.

Affald/Pap/Storskrald

Vi gør opmærksom på, at de opstillede skraldespande/containere ikke må anvendes til bortskaffelse af pap og andet storskrald.

I stedet henvises til renovationvæsnets hjemmeside: www.skidt.dk hvoraf det fremgår, hvor lejere kan aflevere pap m.m.

Varmemåler

I forbindelse med indflytning og fraflytning bestiller vi her fra kontoret aflæsning af div. målere.

Én gang årligt, omkring juni måned, vil lejere blive kontaktet af firmaet der forestår den årlige aflæsning.

Nøgler

Når lejemålet fraflyttes afleveres samme antal nøgler, som der blev udleveret ved indflytningen, samt evt. ekstra kopier.

Nøgler til lejemålet udleveres i forbindelse med indflytning.
Hvis det ikke er en systemnøgle, kan lejer selv lave kopier heraf.

I tilfælde af systemnøgle, skal vi her på kontoret fremskaffe ekstra nøgler, som betales af lejeren.

Vi har desværre ikke mulighed for at låse op i tilfælde af tabt nøgle, men henviser i stedet til en låsesmed.

Indflytning

Ved indflytning har lejer 14 dages ret til skriftlig at udarbejde modtaget mangelliste, der fremsendes til udlejer på mail.


Fraflytning/Flyttesyn

Ifølge lejekontrakten udarbejder lejer og udlejer sammen en fraflytningsrapport.

Ved aflevering af lejligheden, som i henhold til § 8 stk. 2 skal ske mindst 15 dage før lejemålets ophør, skal lejligheden og eventuelle pulterrum, cykelrum m.v. være totalt ryddet og rengjort.

Du kan opsige dit lejemål med 3 måneders varsel til den 1. i en måned (opsiger du eksempelvis din lejlighed den 20. august, ophører lejemålet den 1. december)